Guide til SMV:Digital puljer – Sådan søger du tilskud

Digitalisering sker hverken af sig selv eller gratis – men med SMV:Digital puljer kan du få tilskud til den nødvendige digitalisering, hvad end du vil effektivisere, vækste eller fremtidssikre din virksomhed.

En step-by-step guide til SMV:Digital puljer

Følg guiden og skab gode chancer for at blive godkendt til SMV:Digital puljen, så du kan få realiseret dit projekt.

  1. Definér din virksomheds behov klart og tydeligt

Før du går i gang med ansøgningsprocessen, er det vigtigt at have styr på, hvorfor du søger tilskuddet. Er det for at implementere en ny softwareløsning, automatisere interne processer eller forbedre din virksomheds online tilstedeværelse?

En klar, intern definition af dit behov, gør det lettere at forklare tilskuddet og giver et solidt grundlag for din ansøgning. Vær præcis i forhold til, hvilke digitale løsninger du har i tankerne, og hvordan de vil hjælpe din virksomhed med at blive mere effektiv og konkurrencedygtig.

Tænk på specifikke problemer i din virksomhed, der kan løses gennem digitalisering, og fokuser på disse i din ansøgning.

  1. Lav en realistisk og detaljeret plan

Når du har defineret, hvad du har brug for, skal du lave en grundig plan for, hvordan du vil bruge tilskuddet. Planen skal indeholde flere nøgleelementer:

Tidsplan: Hvornår skal projektet starte og være afsluttet? Sørg for at have en realistisk tidsramme for implementeringen.

Budget: Lav et detaljeret budget for projektet, hvor du skitserer, hvordan du vil bruge de tildelte midler.

Mål: Hvilke mål håber du at opnå med projektet? Hvis du for eksempel søger tilskud til at implementere et nyt CRM-system, kan du angive, hvordan det vil forbedre din kundehåndtering og salgsprocesser.

En detaljeret plan viser, at du har styr på projektet og kan gennemføre det på en vellykket måde.

  1. Vis din virksomheds behov for digitalisering

I din ansøgning skal du vise, hvordan de digitale løsninger vil styrke din virksomhed og gøre den mere effektiv. Forklar for eksempel, hvordan digitalisering kan:

  • Automatisere rutineopgaver og dermed frigøre tid til andre vigtige opgaver
  • Forbedre datahåndtering og beslutningstagning ved hjælp af analyser
  • Øge synligheden af din virksomhed online og forbedre kundeoplevelsen

Jo mere overbevisende du er i at beskrive dit behov, desto bedre er dine chancer for at få tildelt tilskuddet.

  1. Vær opmærksom på kravene til SMV:Digital puljen

Hver ansøgningsrunde kan have specifikke krav og betingelser, som du skal være opmærksom på. Derfor er det vigtigt at læse de gældende regler grundigt igennem, før du ansøger. Nogle af de vigtigste krav kan være:

  • Virksomhedens størrelse og antal ansatte (SMV’er er defineret som virksomheder med op til 250 ansatte)
  • Hvilke typer af digitale løsninger, der er berettigede (fx IT-udstyr, software, automatisering, afprøvning af robotter m.v.)
  • Eventuelle tidsfrister og ansøgningsprocedurer, som for eksempel tidsfrist for, hvornår det digitale projekt skal være afsluttet og afrapporteret

At overholde kravene er essentielt for at sikre, at din ansøgning bliver behandlet korrekt. Du kan læse mere om kravene til SMV Digital puljer på den officielle hjemmeside.

  1. Søg i god tid

Når du har alle de nødvendige oplysninger og har forberedt din ansøgning, er det vigtigt at indsende den i god tid. Ansøgningsrunden kan have en deadline, og da der kun gives et begrænset antal tilskud, er det smart at sende din ansøgning tidligt – der kan nemlig lukkes ned for ansøgere på ethvert givet tidspunkt, hvis der menes at være modtaget ansøgere nok.

Ved at sende ansøgningen i god tid giver du også dig selv mulighed for at få feedback eller rette op på eventuelle fejl, hvis det er nødvendigt.

Et fiktivt eksempel på en ansøgning til SMV:Digital puljen

Virksomhedens profil: “Vestergaard Solenergi A/S”, en mellemstor virksomhed med 25 ansatte, der specialiserer sig i salg og installation af solceller til både private og erhvervslivet. Virksomheden har tidligere anvendt et ældre økonomisystem, men som følge af den nye bogføringslov, der trådte i kraft i 2025, skal de nu opgradere til et mere moderne og lovgivningskompatibelt system. 

Projektbehov: Vestergaard Solenergi A/S har identificeret et behov for at implementere et nyt økonomisystem, der lever op til kravene i den nye bogføringslov. Deres nuværende system kan ikke håndtere de digitale krav for dokumentation og automatisering af transaktioner, der involverer solcelleprojekterne, hvilket gør det både tidskrævende og risikabelt at sikre korrekt regnskab og skattemæssig overholdelse.

Projektplan og tidslinje (helt overordnet og kort):

Mål: Implementere et nyt økonomisystem, der overholder kravene i den nye bogføringslov og integreres med virksomhedens øvrige systemer, såsom lagerstyring, projektstyring af solcelleinstallationer og salgsdata.

Tidsplan: Projektet skal være færdigt på 6 måneder.

Måned 1-2: Rådgivning til udvælgelse af økonomisystem og planlægning af integration med eksisterende systemer.

Måned 3-4: Rådgiver hjælper med implementering af økonomisystemet og tilpasning af integrationer med solcelleprojekter og lagerstyring.

Måned 5-6: Rådgiver hjælper med uddannelse af medarbejdere i det nye system og afslutning af integration.

Budget: Vestergaard Solenergi A/S ansøger om et tilskud på 200.000 kr., som dækker omkostningerne til licenser, integration med eksisterende systemer, rådgiver og træning af medarbejdere.

Forventede resultater:

  • Automatisering af bogføring: Systemet vil automatisere mange af de manuelle processer i regnskabet, især i forbindelse med solcelleprojekterne, som ofte har komplekse betalingstransaktioner og installationstidsplaner.

  • Reduktion af tidsforbrug: Ved at automatisere bogføringen og rapporteringen kan virksomheden frigøre ressourcer og sikre, at fokus kan rettes mod vækst og kundeservice.

  • Sikring af lovoverholdelse: Det nye system vil sikre, at Vestergaard Solenergi A/S er i overensstemmelse med de nye krav i den danske bogføringslov, som kræver digital dokumentation og elektronisk indsendelse af regnskaber.

Klar til at ansøge: Udover det klare og korte overblik i vores fiktive case, anbefaler vi at uddybe på hvad, hvordan, hvorfor, så meget du nu engang kan. (Men uden at skrive 30 siders mikrodetaljer. Husk at tænke på, at det skal være noget, man kan overskue at læse til ende.)

Held og lykke med din ansøgning!

Hvis du har uddybende spørgsmål, har vi en godkendt SMV:Digital rådgiver klar til at hjælpe dig videre hos Repenso.

Repenso logo
Tak fordi du læste med! Har du nogle spørgsmål så tag endelig fat i os.

Hvad koster en bogholder?

Beregn din pris her

Vi skræddersyr en løsning til dig og kan bl.a. hjælpe med:

👉 Prøv prisberegneren her og få et uforpligtende estimat med det samme.

Beregn din personlige pris

Få et estimat på under 30 sekunder.

Trin 1 af 4
Hvad er jeres årlige omsætning?
Skriv beløbet eller brug slideren.
DKK
500.000 100 mio.+
± 500.000 pr. tryk
Hvor mange medarbejdere er I?
Inkl. dig selv.
1
medarbejder(e)
1 100+
± 5 pr. tryk
Hvilket system bruger I?
Vi tilpasser løsningen til dit eksisterende setup.
e-conomic
Dinero
Billy
Uniconta
Andet / ved det ikke
Næsten i mål
Vi sender din pris og booker en gratis gennemgang.
Din estimerede månedspris
Regner på det…
kr./md. ekskl. moms
Tak, . Vi har modtaget dine oplysninger og kontakter dig hurtigst muligt for at følge op på prisen og give dig et skræddersyet tilbud.
Omsætning
Medarbejdere
System
* Prisen er vejledende. For virksomheder i denne størrelse afhænger prisen af flere faktorer, og det endelige tilbud tilpasses jeres konkrete situation. Vi kontakter jer hurtigst muligt.
* Prisen er vejledende og svær at estimere præcist for virksomheder af jeres størrelse. Kompleksiteten varierer betydeligt, og vi udarbejder altid et fuldt skræddersyet tilbud. En dedikeret rådgiver fra Repenso kontakter jer hurtigst muligt for en grundig gennemgang af jeres behov.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev